FRAGT KUN 29kr ( gratis ved køb over 399 kr)

Lamaze

Lamaze laver stimulerende legetøj til de mindste børn. Lamaze babylegetøj er farverigt, sjovt at røre ved og er med til at udfordre dit barns sanser på forskellig vis. Babylegetøjet fra Lamaze indbyder til aktiv leg, og det er udformet som let genkendelige dyr som elefanter, sommerfugle, og orme.

Køb kvalitetslegetøj, der stimulerer dit barn her på siden. Vi forhandler Lamaze aktivitetstæpper, rangler, musikdyr og meget andet. Lamaze aktivitetslegetøj henvender sig til de mindste børn, og dit barn kan have glæde af det, fra det er helt spæd. Selv det helt lille barn vil elske at have en Lamaze rangle eller musikdyr at iagttage og føle på.   



Stimulerende babylegetøj fra Lamaze

Lamaze legetøj er udviklet i samarbejde med lærere og psykologer. Det stimulerer dit barns sanser, og det udfordrer dit barn på forskellige måder. Legetøjet favner bredt, og du kan købe en lang række af kvalitetsprodukter til dit barn fra Lamaze. Det anbefales til børn fra 0-2 år, og allerede fra dit barn er helt lille, vil det elske at kigge og mærke på de farvestrålende og bløde Lamaze figurer.  

Lamaze er kendt for sine farvestrålende figurer i forskellige former for materiale, som stimulerer dit barns syns- og følesans. Høresansen er også med, da de fleste stykker babylegetøj fra Lamaze knitrer, piver eller siger en anden form for lyd. Det stimulerer ikke bare din babys høresans, men gør det også indbydende og sjovt at røre ved legetøjet. Det motiverer dit barn til at række ud efter tingene, og det er godt for barnets evne til at koordinere sine bevægelser.

Sjove Lamaze rangler

Køb en venlig elefant rangle fra Lamaze med timevis af underholdning til dit barn. Elefanten kan hænges op i kravlegården eller i barnevognen, og dit barn vil iagttage dens mange skønne farver med stor interesse. Den er udstyret med bideringe, så der er noget til dit barns gummer, og den kan både sige knitrelyde og pivelyde, når dit barn får fat i den.

Du kan også købe et Lamaze fod- og håndranglesæt. Det er med til at sætte godt gang i dit barns bevægelser, og dit barn vil begejstret opdage, at det kan få ranglen til at sige lyde, når det bevæger sine ben eller arme. Det træner dit barns koordineringsevne, og det stimulerer dit barn til at række ud og gribe. Det fine ranglesæt fra Lamaze forestiller søde insekter som mariehøns og sommerfugle.

Timevis af underholdning med Lamaze legetæppe

Du kan købe flere forskellige Lamaze aktivitetstæpper. Du kan købe et Lamaze legetæppe med stativ, hvor dit barn kan ligge på ryggen og lege med de fine og farverige figurer, der hænger ned. Du kan også købe en Lamaze mariehøne, som gør det ekstra underholdende for dit barn at ligge på maven. Mariehønen er placeret på et sjovt legetæppe, og den kan rotere, mens dit barn ligger på maven derpå. 

Når dit barn først finder ud af, at det kan rotere, mens det ligger på maven, vil begejstringen ingen ende tage. De fleste børn vil have stor glæde af den roterende Lamaze mariehøne - og så er det ingen sag at få dem til at ligge på maven. Du kan også bruge legetæppet uden at bruge mariehønen, og det er rigtig godt at tage under armen, når du skal i byen med din baby. 

Søde og genkendelige figurer

Lamaze babylegetøj er udformet som venlige og let genkendelige figurer. De bliver nemt dit barns bedste ven, og det giver stor tryghed at få det samme dyr i hånden igen og igen. Dyr som elefanter, pingvin og mariehøns går igen i flere børnehistorier, og du vil også kunne finde dem som Lamaze legetøj. Giv dit barn en Lamaze pingvin, som kan trækkes i snor rundt omkring i huset, mens hjulene rasler, og vingerne knitrer på livet løs. 

Vaskbart og nemt at genbruge

Du kan vaske alle de bløde produkter fra Lamaze i vaskemaskinen. Du behøver altså ikke bekymre dig om, hvorvidt der kommer gylp eller andet på de fine figurer. Det er nemt at vaske dem, så dit barn igen kan få glæde af sit legetøj og udfordre det med både mund, øjne og fingre. Når mødregruppen har været på besøg, er det skønt at kunne vaske alt det indbydende Lamaze legetøj, som de fleste af børnene sikkert har forsøgt at få fingrene i.  

Lamaze som barselsgave

Mangler du en barselsgave til en veninde? Lamaze babylegetøj er meget populært, og mangler du en god ide til en gave, kan du med sikkerhed finde en skøn Lamaze rangle eller et musikuro, som heller ikke du kan stå for. Det er altid skønt at modtage legetøj til de små børn, som de kan få glæde af i lang tid. 

Køb for eksempel en Lamaze orm med sugekop, som kan sættes fast til bordet. Når det lille barn er stort nok til at være med ved bordet, er det skønt for både mor og barn at have noget, den lille kan holde sig beskæftiget med ved bordet. Du kan også give en Lamaze aktivitetsspiral, som er rigtig god at have med på tur i klapvognen eller i barnevognen.